Den Skjulte Skat – diakonisalme fra 2011
Tekst: Iben Krogsdal / Musik: Thomas Reil
- Den skjulte skat er øjne når de ikke kigger bort
hvor nogen går med tunge skridt på gaden
at ville møde dem hvis liv er ørkesløst og hårdt
at høre at de hvisker bag facaden
- Den skjulte skat er mennesker der tør at gøre stop
i værelser hvor nogen er alene
og træder ind på trods og slår et lukket vindu op
så vintertræer pludslig skyder grene
- Den skjulte skat er mødet som vi bærer indeni
det lille hverdagsmøde når det gløder
den tid vi gav hinanden og den gråd vi satte fri
det fællesskab som delte sorger føder
- Den skjulte skat er smilene der kommer af sig selv
de stille smil vi sender ud mod andre
imens vi knytter bånd og finder mod og stifter gæld
og lader os forundre og forandre
- Den skjulte skat er den som ingen sorg kan græde ud
som fylder når det sidste håb er ude
som åbner sig i kroppen hvor man hvisker efter Gud:
Jeg er så bange, sæt dig ved min pude
- Den skjulte skat er styrken fra et stort og ukendt sted
som sætter himmelspor i alt det kendte
de fine spor af fødder der gik frem af kærlighed
og gik med os i alle ting der hændte - Den skjulte skat er håbet om at alle ting kan ske
at solen stråler trofast bagved natten
at vi kan nå hinanden og i andres blik skal se
det stærke lys der skinner og er skatten